3F Superligaen

Medie: Radiotavshed – Viborg FF har lagt Brøndby IF på is efter Lucas Lund-bud

Viborg FF har eftersigende lagt Brøndby IF på is, efter at klubben senest skulle have forbedret tilbuddet på VFF-målmanden, Lucas Lund.

Viborg FF har lagt Brøndby IF på is
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Der er noget nær radiotavshed.

Sådan lyder meldingen lørdag eftermiddag i Ekstra Bladet.

Således beretter mediet, at Brøndby IF intet har hørt fra Viborg FF, efter det fredag kom frem, at Vestegnsklubben skulle have hævet det indledende bud fra otte millioner kroner til 12 millioner kroner plus bonusser.

Mediet oplyser, at der siden buddet ikke har været kontakt mellem parterne – og dét selvom Brøndby IF skulle være af den overbevisning, at man havde lagt et tilfredsstillende bud, som ventes at blive accepteret.

Derfor skulle nervøsiteten også være begyndt at stige på Vestegenen, hvor man har behov for at styrke sig på målmandsposten efter Mads Hermansens skifte til Leicester City.

Det forlyder, at Lucas Lund selv skulle være klar på af bytte tilværelsen i Viborg FF ud med en tilværelse hos de blå-gule. Kontrakten skulle også være klar, hvor der ifølge Ekstra Bladets oplysninger skulle være lagt op til en kontrakt, der løber over de kommende fire år.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Søndag åbner Brøndby Superliga-sæsonen, når klubben tager turen over Fyn og videre op til det midtjyske, hvor Silkeborg IF venter på JYSK Park.

Her ser det ud til enten at blive rutinerede Thomas Mikkelsen eller unge Jonathan Ægidius, der kommer til at vogte buret.

I Viborg FF har Lucas Lund fortsat en aftale, der løber frem til udgangen af 2025. Han står i skrivende stund noteret for 89 førsteholdskampe med 35 clean sheets til følge.

Se de 10 bedste Brøndby IF-mål fra den forgangne sæson i videoen nedenfor

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P