3F Superligaen

Vejle henter finne i Holland

Vejle Boldklub har netop annonceret transferen af en finsk kantspiller, som kommer til fra hollandsk fodbold.

Vejle Logo
Foto: Vejle Boldklub

Vejle henter finske Jasin Assehnoun.

Den 24-årige kantspiller har senest spillet for FC Emmen i Æresdivisionen i Holland.

Assehnoun har skrevet under på en to-årig kontrakt med superligaklubben og skifter på en fri transfer. Det oplyser Vejle på sin hjemmeside.

– Jasin Assehnoun er en spiller, som vi længe har fulgt, og som vi kender godt. Jasin har en stærk personlighed og gode færdigheder i det offensive spil, også på dødbolde. Hans profil stemmer med vores sportslige strategi, siger sportschef i Vejle, Marius Adrian Nicolae, og fortsætter:

– Det er således ikke uvæsentligt, at han er skandinav, at han kommer til Vejle efter en hel sæsons kampe for en klub i Æresdivisionen, og at han har valgt Vejle Boldklub til efter en grundig rekrutteringsproces, hvori Jasin undervejs tydeligt har givet udtryk for, at han kan se sig selv i vores projekt. Det er min overbevisning, at disse tre parametre vil medvirke til, at Jasin hurtigt og intuitivt tilpasser sig livet i Vejle og bliver en god spiller for Vejle Boldklub.

Jasin Assehnoun opnåede 74 kampe for FC Emmen siden ankomsten fra FC Lahti i hjemlandet i sommeren 2021. Det blev til 10 mål og 10 assists i Emmen. Nu står den så på Vejle og Superligaen, hvilket kantspilleren er glad for.

– Jeg er lykkelig over at have min fremtid på plads her i Vejle Boldklub. Jeg og min agent har haft gode samtaler med sportschefen og cheftræneren, som begge har præsenteret et projekt med en klar strategi, som jeg kan se mig selv udfolde mig i.

– Faciliteterne er fantastiske, de mennesker i og omkring sporten, jeg foreløbig har haft mulighed for at hilse på, har taget godt imod mig og virker meget kompetente, og det føles virkelig godt at være her. Jeg er ankommet i form og er topmotiveret. Jeg er opsat på at gøre en forskel, og jeg glæder mig til at komme i gang, siger Jasin Assehnoun.

Vejle forlænger med driftsikker back

Vejle tager på sæson med at tage turen til Aarhus søndag, hvor AGF tager imod. Der er kick off på Ceres Park klokken 14.00, og du kan se kampen på TV3 Sport og Viaplay.

Herunder kan du se mål og highlights fra Vejles sidste kamp i den forgangne sæson:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P