Europæisk Fodbold

Nyindkøbt Ajax-dansker drømmer stort: Vil spille i Champions League

Fredag skiftede helt unge Lasse Abildgaard fra Silkeborg til storklubben Ajax. Danskeren håber, at han i fremtiden kan optræde i Champions League for førsteholdet.

Lasse Abildgaard skifter til Ajax fra Silkeborg IF.
Foto: ajax - twitter.

Ajax har tradition for at have danskere i klubben.

Fredag offentliggjorde klubben, at 16-årige Lasse Abildgaard flytter fra den hjemlige rammer i Silkeborg til Amsterdam, hvor han i første omgang skal spille for klubbens ungdomshold.

Selv fremhæver han flere danskere, der har taget vejen fra det verdensberømte Ajax-akademi til førsteholdet overfor klubbens hjemmeside:

– Jeg synes, at Christian Eriksen er en virkelig god spiller. Viktor Fischer, Nicolai Boilsen og Kasper Dolberg er også nogle gode spillere, siger Abildgaard, og fremhæver, at han er vokset op i samme by som netop Kasper Dolberg.

Selvom Lasse Abildgaard i første omgang skal skoles på Ajax’ ungdomshold, har han et helt klart mål med skiftet til den hollandske storklub:

– Mit mål er at komme på førsteholdet og spille i Champions League og Æresdivisionen, slutter danskeren.

Selvom de førnævnte danskere ikke længere spiller for Ajax, er Lasse Abildgaard ikke den eneste dansker i Ajax. Denne sommer vendte Mohamed Daramy tilbage til Holland, efter han i sidste sæson var med til at vinde det danske mesterskab på udlån i F.C. København.

Ud af det blå: Ajax river stjernespillers kontrakt over

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P