
Marseille ophæver med Payet
Den tidligere West Ham-stjerne Dimitri Payet, kommer ikke til at optræde for hjerteklubben i den kommende sæson, efter hans kontrakt er blevet ophævet.

Dimitri Payet er fortid i Olympique Marseille.
Det oplyser Ligue 1-klubben på sociale medier.
Den 36-årige franskmand kæmpede i sidste sæson med spilletiden, efter han faldt i unåde hos den nu tidligere træner Igor Tudor. Payet havde ellers ét år tilbage af kontrakten.
Dermed afsluttes Payets andet ophold i klubben, som han i første gang spillede for fra 2013 til 2015.
Herefter gik turen til West Ham i Premier League, inden han vendte tilbage til Marseille i 2017.
Den tidligere franske landsholdsspiller nåede at spille 326 kampe i alle turneringer for Marseille. Her blev det til 78 mål og 95 assists.
