Premier League

Burnley henter kantspiller på fri transfer

Burnley henter den 29-årige kantspiller efter et ophold hos et af topholdene i tyrkisk fodbold.

Nathan Redmond skifter til Burnley på en fri transfer.
Foto: burnleyfootballclub.com

Nathan Redmond skifter til Burnley på en fri transfer.

Den 29-årige kantspiller kommer til klubben fra et ophold hos tyrkiske Besiktas.

Kontrakten mellem Redmond og Burnley løber to år med en option på et tredje år hos Premier League-oprykkerne.

– Nathan kommer med et væld af erfaring fra at spille i Premier League og for nylig fra sin tid i Tyrkiet, hvor han har været enestående. Vi ser frem til at spille en stor rolle i hans næste kapitel, siger Burnleys manager, Vincent Kompany, og fortsætter:

– Han har en god arbejdsmoral, masser af færdigheder og en vilje til at fortsætte med at lære. Han bringer også sin personlighed og karakter til denne fodboldklub, hvilket vil gavne de yngre spillere her.

Burnley henter schweizisk landsholdsspiller i FC Basel

I sin tid i Besiktas blev det til 28 kampe med seks mål og seks assists til følge for Nathan Redmond siden ankomsten fra Southampton i september sidste år.

Udover de nævnte klubber har den engelske kantspiller tørnet ud for Norwich City, Birmingham og Burton Albion. Det er blevet til en enkelt landskamp for det engelske A-landshold for Redmond.

Relateret video:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P