AGF sender målmand videre
AGF mangler en målmand i truppen. Men det bliver ikke den 34-årige, som har trænet med denne sommer.
Mikkel Andersen får ikke kontrakt i AGF.
Til trods for spilletid i flere testkampe for klubben denne sommer må den 34-årige målmand med fortid i blandt andet FC Midtjylland og Viborg FF søge videre efter en kontrakt.
Det er meldingen fra sportschef Stig Inge Bjørnebye til Aarhus Stiftstidende.
– Han har i udgangspunktet været her for at træne. Han var inviteret til at træne med, fordi vi manglede en målmand, siger han og fortsætter:
– Han har ikke været her, fordi vi havde tænkt os at skrive under med ham. Han var her udelukkende, fordi han var inviteret med til at træne med os.
Dermed fortsætter AGF jagten på en ny målmand, efter norske Per Bråtveit havde udløb denne sommer. Tilbage i klubben er rutinerede Jesper Hansen og blot 19-årige Jonathan Hutters.
Seneste rygte går på, at sidste sæsons bronzevindere er i konkurrence med Brøndby IF om en svensk målmand. Det kan du læse mere om herunder.
Rivaler på og udenfor banen: AGF vil kapre BIF-transferAGF tager imod Vejle Boldklub i søndagens sæsonpremiere i Superligaen. Der er kampstart klokken 14.00 på Ceres Park, og du kan følge kampen på TV3 Sport og Viaplay.
Herunder kan du se aarhusianernes 10 bedste mål i sidste sæson: