VM er sparket igang: Norge skuffede fælt i New Zealandsk åbningssensation
New Zealand tog sin første VM-sejr nogensinde på både herre- og kvindesiden, da de overraskende slog Norge med 1-0.
Kvinde-VM er endelig igang!
Slutrunden i New Zealand og Australien blev torsdag morgen indledt med åbningskampen mellem New Zealand og Norge – og det med en gevaldig overraskelse.
Med en startopstilling spækket med profiler fra storklubber som FC Barcelona, Chelsea, Arsenal og Bayern München led Norge nemlig et skuffende og højst chokerende nederlag til New Zealand på 1-0.
Du kan se højdepunkterne fra opgøret i videoen øverst i artiklen.
De norske kvinder havde allerede fra kampens start svært ved at få kontrol over kampen, som New Zealand startede som fyr og flamme, og som de faktisk styrede i første halvleg.
I anden halvleg fik VM-værterne så endelig hul på bylden og skabte ekstase på Eden Park i Auckland, da holdets store stjerne, Hannah Wilkinson, efter et lækkert opspil satte bolden i kassen til 1-0.
I kampens sidste ordinære minut fik New Zealand endda muligheden for fordoble føringen, da en hånd på bolden i det norske felt blev konverteret til et straffespark til New Zealand – det bankede Tottenham-profilen Ria Percival dog på overliggeren.
Norge havde ellers flere gode muligheder for at komme tilbage i opgøret, og især et forsøg på overliggeren mod slutningen i anden halvleg var meget tæt på at vende opgøret, men kampen endte altså med en newzealandsk sejr.
Dansk landsholdsveteran står overfor VM-debutSejren var New Zealands første VM sejr nogensinde både på herre- og dame siden og bringer altså værterne i front i Gruppe A, som ellers inkluderer Filippinerne og Schweiz.