Premier League

Uniteds nye målmand i ekstase: Jeg har arbejdet hele mit liv for dette

André Onana er netop blevet præsenteret som ny målmand i Manchester United, og hovedpersonen selv kan nærmest ikke få armene ned.

Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

Manchester Uniteds nye keeper hedder André Onana.

Det står klart, da klubben torsdag har præsenteret camerouneren efter en halv sommer med rygter, der viste sig at være sande.

Onana selv, der kommer til klubben på en permanent transfer fra sidste sæsons Champions League-finalister fra Inter, er godt tilfreds med skiftet til Premier League.

– At komme til Manchester United er en kæmpe ære, og jeg har arbejdet hele mit liv for at nå til dette øjeblik, med mange forhindringer på vejen. At gå ud på Old Trafford og forsvare vores mål og bidrage til holdet bliver en fantastisk oplevelse.

– Det her er starten på en ny rejse for mig, med nye holdkammerater og nye ambitioner, der skal kæmpes for, lyder det fra André Onana til Manchester Uniteds hjemmeside.

Den 27-årige keeper glæder sig til at opbygge sit eget eftermæle de næste år, og han er især glad for at se sin gamle træner igen.

Følg Campo på Facebook

– Jeg er begejstret for at arbejde sammen med Erik ten Hag igen, og jeg kan ikke vente med at bidrage til den succes, jeg ved, han vil bringe til denne fantastiske fodboldklub.

André Onana skriver under med Manchester United på en fem-årig kontrakt, der har udløb i sommeren 2028.

United har sikret sig muligheden for at forlænge den kontrakt med yderligere et år, skulle alt gå godt.

Herunder kan du se alle Christian Eriksens otte oplæg i Manchester United-trøjen:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P