Ny angriber kom på tavlen da Chelsea storsejrede mod Hollywood-klub
Christopher Nkunku scorede uofficielt sin første scoring for Chelsea, da Premier League-klubben smadrede Ryan Reynolds' Wrexham.
Ryan Reynolds og co. fik ørerne i maskinen.
I hvert fald havde Wrexham-keeper Ben Foster ikke verdens sjoveste dag på kontoret, da Hollywood-klubben mødte Chelsea natten til torsdag.
Foster måtte nemlig hente bolden ud af eget net fem gange, hvorimod Chelseas keepere i løbet af kampen, Jamie Cumming og Lucas Bergstrom, ikke lukkede en eneste scoring ind.
Chelsea stillede til start med en opstilling, der primært var præget af akademispillere, men hvor nyindkøbet Nicolas Jackson fik muligheden fra start.
Det var dog den 21-årige hollænder Ian Maatsen, der stjal showet i første halvleg med to scoringer, som sendte Chelsea til pause foran med 2-0.
I anden halvleg kom flere af de normale startere for Chelsea på banen og fik minutter i benene, og Conor Gallagher, Ben Chilwell og den uofficielle debutant Christopher Nkunku sørgede til slut for at lukke kampen.
Medie: Chelsea vil hente gammel kending ind som Fofana-afløserChelsea åbner deres Premier League-sæson den 13. august, hvor der venter noget af et brag i første spillerunde, når de tager imod Liverpool.