Medie: Brøndby har intensiveret jagten på Hermansen-erstatning – så meget har de budt
B.T. skriver torsdag, at Brøndby har konkretiseret deres jagt på den svenske keeper Leopold Wahlstedt.
Brøndby er på jagt efter en ny keeper.
Efter Mads Hermansens skifte til Leicester City mangler klubben stadig et oplagt førstevalg til at vogte buret.
I går kunne B.T. afsløre, at Brøndby har indledt jagten på svenske Leopold Wahlstedt og en anden mulig afløser til Hermansen, og i dag kan mediet så konkretisere interessen yderligere.
B.T. mener nemlig at vide, at Brøndby har sendt et bud afsted på Odd-keeperen på fire millioner norske kroner, som svarer til cirka 2,6 millioner kroner.
Ifølge B.T. skyldes det relativt lave bud på målmanden, at Brøndby angiveligt skulle forsøge at gøre sig et kup ved at hente ham billigt, da han kun har seks måneder tilbage på sin nuværende kontrakt.
Odd kan derfor risikere at skulle lade 24-årige Wahlstedt gå gratis, hvis ikke man enten får forlænget eller solgt svenskeren indenfor det næste halve år.
Brøndby IF forlænger med keeperWahlstedt har spillet 66 kampe for norske Odd, som i øjeblikket ligger nummer ni i den norske Eliteserie.