
FCM-modstander i Conference League-kval fundet
F.C. Midtjylland kan se frem til luxembourgsk modstand, når de i næste uge skal spille Conference League-kvalifikation.

F.C. Midtjyllands modstander i Conference League-kvalifikationen er fra Luxembourg.
Det står klart efter Progrés Niederkorn slog SC Gjilani fra Kosovo i andet opgør af kvalifikationens første runde.
Første kamp endte 2-2, men denne gang blev det til en 0-2 sejr til Niederkorn på udebane.
Kampens første målscorer blev den 24-årige franskmand Antoine Mazure-Hanus på oplæg fra Kenny Mixtur fra Guadeloupe.
Det andet mål blev scoret i kampens døende minutter, da en anden franskmand ved navn Walid Jarmouni fik nettet til at blafre et minut inde i tillægstiden.
Dermed skal F.C. Midtjylland i aktion i kvalifikationens anden runde mod Niederkorn.

Første kamp spilles på MCH Arena i Herning onsdag den 26. juli, og kampen starter klokken 18:45.
Herunder kan du se eller gense højdepunkterne fra FCM’s kamp mod Viborg, der sikrede dem deltagelse i Conference League: