FCK-boss om Theo Sander-køb: Glad for, at han ser det som det rigtige skridt
F.C. Københavns sportschef, Peter Christiansen er henrykt for Theo Sanders beslutning om at skifte til FCK.
Theo Sander er på plads som ny F.C. København-keeper.
Efter et døgns spekuleren, efter rygter florerede om de danske mestres kapring af AaB-stortalentet, er det torsdag blevet officielt, at Sander skifter til FCK.
Sander imponerede i den seneste Superliga-sæson, hvor han brød igennem for AaB, og derfor sætter F.C. Københavns sportschef også ekstra meget pris på den unge danskers beslutning.
Det er nemlig formentlig ikke planen, at Sander skal være førstekeeper i FCK, men nærmere være førsteudfordrer til keeper-posten, som Kamil Grabara sidder på i øjeblikket.
– Vi har søgt en tilgang til vores målmandsteam efter afskeden med Kalle Johnsson, og med Theo har vi sikret os et meget stort talent, der allerede har vist sig godt frem i en stor klub, siger Peter Christiansen til FCK’s hjemmeside og fortsætter:
– Vi er glade for, at han kan se FCK som det rigtige skridt for ham, og vi glæder os meget til at have ham i København og udvikle ham yderligere.
Medie: FCK’er på blokken i UkraineTheo Sander fik debut AaB allerede som 17-årig og er derfor den yngste Superliga-målmand til nogensinde at vogte buret.