3F Superligaen

Randers FC henter ny midtbanespiller

Randers FC kan onsdag formiddag fortælle, at man har indgået en kort aftale med den tidligere Sønderjyske-spiller, Mads Albæk.

Mads Albæk skifter til Randers FC
Foto: Randers FC

Mads Albæk skifter til Randers FC.

Det oplyser klubben onsdag formiddag på sin hjemmeside.

Her skriver klubben, at man er nået til enighed med Albæk om en kort aftale, der løber ét år ud i fremtiden.

Aftalen er faldet på plads, efter Albæk i den seneste tid har trænet med i klubben. Og det har altså været nok til at overbevise om, at samarbejdet også skal fortsætte fremover.

– Vi har længe været i markedet efter en rutineret central midtbanespiller til at supplere vores unge spillere, da vi vidste, at det nok blev til et salg af Lasse Berg Johnsen. Det får vi nu i Mads Albæk, som kommer med stor rutine og samtidig er utroligt dygtig på bolden. Her får vi en drift- og boldsikker midtbanespiller, som skal byde sig til og presse vores andre spillere i kampen om spilleminutter.

– Samtidig får vi én ind som stiller store krav til kvaliteten på træningsbanen og som de unge spillere kan læne sig op ad på banen, men også i omklædningsrummet, hvor Mads er en naturlig ledertype, der gerne vil fællesskabet, siger sportsdirektør Søren Pedersen.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Også fra Mads Albæks side er der stor glæde at spore over aftalen.

– Det er et drømmeskifte for mig, for jeg føler mig slet ikke færdig. Efter at have trænet med et par dage og oplevet faciliteterne, omklædningsrummet og menneskerne i klubben er jeg bare blevet endnu mere tændt og motiveret, og jeg ser frem til at bevise mig selv. Jeg er ekstremt glad for, at den her mulighed er kommet.

– Fodboldverdenen er lidt som et puslespil, hvor mange brikker skal falde på plads og nogle gange kommer der så en åbning, og det kom der til mig her. Jeg har haft nogle gode snakke med Søren Pedersen og Rasmus Bertelsen om min rolle, og de ved, hvad de får med mig på holdet, siger Mads Albæk.

Randers sejrede snævert mod Superliga-nedrykker i sidste test inden sæsonstart

Mads Albæk var senest tilknyttet Sønderjyske, hvor han har spillet siden sommeren 2019. Her står han noteret for 125 kampe med 10 mål og 15 assists til følge.

Denne sommer løb kontrakten mellem parterne dog ud og Albæk har derfor siden været fri på markedet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P