Premier League

Medie: Riyad Mahrez på vej til Saudi-Arabien – her er prisen

En lang række af store stjerner skifter denne sommer til den mellemøstlige ørkenstat. Nu er Citys Riyad Mahrez angiveligt også klar til at skifte England ud med Saudi-Arabien.

Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Han har vundet alt med Manchester City.

Fem Premier League-titler, tre FA Cups, to League Cups og et enkelt Champions League-trofæ som prikken over i’et for tiden i engelsk fodbold.

Nu søger Riyad Mahrez efter alt at dømme nye udfordringer i Saudi-Arabien, som så mange andre fodboldstjerner har gjort denne sommer.

Ifølge The Athletic er Manchester City nemlig blevet enige med Al Ahli om en pris på omkring 260 millioner kroner for den algeriske højrekant.

Mediet bringer yderligere, at Mahrez skal igennem lægetjek allerede torsdag, hvor han, hvis alt går godt, vil skrive under på en tre-årig kontrakt med mulighed for at forlænge med endnu et år.

32-årige Mahrez er heller ikke med i den City-trup, der er rejst til Japan for at spille venskabskampe forud for den kommende sæson.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Også den troværdige transferjournalist Fabrizio Romano melder ud, at Mahrez er tæt på et skifte til Al Ahli, og at de personlige vilkår har været på plads i godt og vel en uge.

Foruden Mahrez har Al Ahli denne sommer hentet blandt andre Edouard Mendy fra Chelsea og Roberto Firmino fra Liverpool.

Riyad Mahrez har spillet 236 kampe for Manchester City, hvor det er blevet til 78 mål og 59 oplæg.

Medie: Manchester City jagter Mahrez-erstatning i FC Barcelona

Herunder kan du se Mahrez’ hattrick mod Sheffield United, der sikrede ham og resten af City-mandskabet en plads i FA Cup-finalen den forgangne sæson:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P