Medie: Liverpool viser interesse for Palace-midt – billig bliver han ikke!
Liverpool har allerede hentet to midtbanespillere, og nu er de angiveligt interesseret i en til - denne gang fra Crystal Palace.
Midtbanerevolutionen er for alvor i gang i Liverpool.
Flere af de centrale spillere har allerede forladt klubben, mens andre som Jordan Henderson og Fabinho rygtes væk.
Det kalder på action fra Liverpool-ejerne, Fenway Sports Group, og Jürgen Klopp, der skal fylde alle de tomme pladser ud på midtbanen.
Der er kommet to nye af slagsen i første del af sommeren, hvor Alexis Mac Allister og Dominik Szoboszlai for første gang onsdag kom på græs i en Liverpool-trøje.
Efter de to nye tilgange har der floreret rygter om, at Liverpool har haft kikkerten rettet mod blandt andre Khéphren Thuram fra OGC Nice og Manu Koné fra Borussia Mönchengladbach, men nu kommer et nyt navn op på rygtebørsen.
Ifølge Daily Mail er Merseyside-klubben nemlig interesseret i Cheick Doucouré fra Crystal Palace.
Den 23-årige malier gør sig bedst på midtbanen, hvor han har holdt fanen højt for Palace 35 gange siden skiftet fra franske Lens sidste sommer.
Hvis Klopp og co. vil slå kløerne i den unge midtbanemand, slipper de dog ikke helt billigt.
Daily Mail mener nemlig at vide, at prisskiltet er sat på mellem 70 og 80 millioner pund – hvilket svarer til mellem 520 og 600 millioner kroner.
Medie: Riyad Mahrez på vej til Saudi-Arabien – her er prisenMediet melder ydermere, at Doucouré og Crystal Palace er klar over interessen, og at Liverpool er begyndt det indledende arbejde internt på ledelsesgangene.
Herunder kan du se fem flotte Liverpool-kasser fra den forgangne Premier League-sæson: