Hvornår får Messi debut for Inter Miami? Her er svaret
Lionel Messi blev præsenteret i Miami søndag aften foran 20.000 tilskuere. Men hvornår får han egentlig debut for holdet?
Hvornår vil Lionel Messi få debut for Inter Miami?
Det spørgsmål har flere nok stillet sig selv, i håb om at se den 36-årige argentiner i aktion for første gang i den lyserøde Miami-trøje.
VM’s bedste spiller viste sig da også at være lige så populær som man kunne forestille sig, da han søndag aften blev præsenteret i Miami som deres nye stjerne.
20.000 fans var ellevilde, da han sammen med familien gik rundt på stadion iført den lyserøde Inter Miami-trøje med nummer 10 på ryggen.
Men et af de første spørgsmål mange nok har haft efterfølgende er, hvornår får Lionel Messi debut for sit nye amerikanske hold.
Det forventes, at den argentinske troldmand vil få sin debut for Miami allerede i denne uge. Det bekræfter Inter Miami overfor flere amerikanske medier, heriblandt CBS.
Mere præcist vil han få det natten til lørdag klokken 02.00, når Inter Miami i Leagues Cup 2023 møder det mexicanske mandskab Cruz Azul på DRV PNK Stadium i Miami.
Rooney: Messi vil ikke få det nemt i MLSFire dage senere, natten til onsdag, kan han igen komme i kamp, når Miami skal op i mod Atlanta United. Her kan Messi møde en landsholdskammerat, og en anden VM-vinder, da unge Thiago Almada spiller for Atlanta.