Gammel Barça-dreng vender hjem
FC Barcelona præsenteret en ny midtbanespiller. Faktisk er det ikke en helt ny spiller i klubben, eftersom han har trukket Barça-trøjen over hovedet før.
FC Barcelona er blevet en midtbanespiller rigere.
De har nemlig præsenteret en af deres tidligere spillere i form af Oriol Romeu.
Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.
Den 31-årige midtbanespiller kommer til FC Barcelona fra LaLiga-rivalerne Girona, hvor han har spillet i en enkelt sæson.
Det oplyses, at Oriol Romeu og FC Barcelona er blevet enige om en aftale, der løber over de kommende tre år – frem til sommeren 2026.
Oriol Romeu var tidligere en del af FC Barcelona fra 2004 til 2011, hvor han primært gjorde sig på klubbens ungdoms- og reservehold, inden han skiftede til Chelsea FC.
I alt blev det i første omgang til to førsteholdskampe for FC Barcelona, men nu ser det altså ud til, at den 31-årige spanske midtbanespiller kan se frem til flere optrædener på den catalanske storklubs førstehold.