Premier League

Efter klasse-mål i venskabskamp: United-flop usikker på fremtiden

Siden skiftet fra Ajax i 2020 har Donny van de Beek haft svært ved at tilpasse sig i Manchester United, hvorfor spørgsmål om fremtiden nu har rejst sig.

Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Donny van de Beek har ikke haft det nemt siden skiftet fra Ajax i 2020.

Hollænderen har haft svært ved at tilkæmpe sig spilletid i den engelske storklub under både Ole Gunnar Solskjær, Ralf Rangnick og Erik ten Hag.

I januar 2022 blev den 26-årige midtbanespiller udlejet til Everton, og heller ikke her fandt han den form, der fik ham fra den hollandske Æresdivision til Premier League.

I et interview med BBC fortæller Donny van de Beek, at fremtiden er et usikkert emne, efter han lige er kommet tilbage fra en skade, der har holdt ham ude i seks måneder.

– Det er svært at sige, hvor min fremtid ligger. Jeg er i god form nu, men jeg bliver nødt til at kæmpe videre og presse på så meget, jeg kan.

– Vi må se, hvad der sker. Der er den mulighed, at jeg skal videre. Alting er åbent, lyder det fra Donny van de Beek efter onsdagens 1-0-sejr over Lyon, hvor han scorede det flotte sejrsmål, som du kan se herunder:

Medie: Højlund-pris for høj – United trækker sig og ser mod alternativ

Donny van de Beek har spillet 60 kampe for Manchester United siden skiftet fra Ajax. Her er det blevet til to mål og to oplæg fra hollænderen.

Herunder kan du se de 10 bedste mål, Manchester United scorede i Premier League 2022/23:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P