Brøndby IF forlænger med keeper
Brøndby IF kan onsdag eftermiddag oplyse, at man er nået til enighed med keeper, Jonathan Ægidius, om en kontraktforlængelse.
Brøndby IF og Jonathan Ægidius forlænger samarbejdet.
Det står klart onsdag eftermiddag, hvor klubben kan oplyse om aftalen på sin hjemmeside.
Her fremgår det, at parterne er blevet enige om en aftale, der løber fire år ud i fremtiden – frem til sommeren 2027.
Aftalen om at forlænge samarbejdet er noget, der glæder klubbens fodbolddirektør, Carsten V. Jensen.
– Vi er meget glade for at have forlænget aftalen med Jonathan. Jonathan kom til klubben i 2021, men har allerede vist sit store potentiale og gjort indtryk med sin dedikation, talent og arbejdsmoral.
– Jonathan har udviklet sig rigtig flot og arbejder stenhårdt på træningsbanen hver eneste dag, og derfor er vi glade for at forlænge samarbejdet, fortæller han på klubbens hjemmeside.
Medie: Brøndby IF jagter to keepere – bud sendt afstedHos Jonathan Ægidius selv er der også stor glæde at spore. Han ser frem til sin videre udvikling hos de blå-gule.
– Jeg er rigtig glad for at forlænge med Brøndby IF, og jeg er mindst lige så glad for den tiltro og tillid, som klubben viser ved at ville forlænge med mig. Brøndby IF har et fantastisk setup med dygtige spillere og en dygtig trænerstab, som giver rigtig gode forudsætninger for min videre udvikling.
– Jeg føler mig virkelig hjemme her, og derfor er jeg glad for, at samarbejdet fortsætter i den kommende årrække.
Ægidius har fortsat sin førsteholdsdebut til gode i Brøndby IF. Til gengæld har har haft en række optrædener for klubbens reserve- og U19-hold.