3F Superligaen

FCM sender fire spillere på udleje til Portugal

FC Midtjylland har sendt fire spillere - heriblandt Elias Olafsson - til Portugal, hvor de alle skal tørne ud for Kenneth Andersens tropper.

Elias Olafsson og tre andre udlejes til CD Mafra
FC Midtjyllands Elias Olafsson og Gustav Isaksen efter superligakampen Brøndby - FC Midtjylland på Brøndby Stadion mandag den 29 . august 2022.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

FC Midtjylland har haft et ganske frugtbart samarbejde med CD Mafra i den næstbedste portugisiske række.

Sidste sæson sendte de Ousmane Diomande på udleje til Mafra, og blot ét år senere solgte de ham til Sporting CP for omkring 55 millioner – uden han nogensinde spillede ét minut for FCM.

Nu prøver de så lykken igen. Denne gang sender de hele fire spillere på udleje. Det drejer sig om keeper Elias Olafsson, Juan Moreno, Pontus Texel og Andreas Nibe.Det melder klubben ud på sin hjemmeside.

Elias Olafsson bliver sendt til Mafra, så han kan udvikle sig og stå endnu stærkere i kampen om at blive Ulvenes fremtidige keeper. Det fortæller sportschef, Svend Graversen.

– Elias er tiltænkt en central rolle på Mafras hold, hvor han skal være en af ledefigurerne. Han har udsigt til at spille 40 kampe på højt niveau og det vil give ham de bedste forudsætninger for at tage det næste skridt, som vi forventer af ham.

– Det er afgørende for os, at han tager den rolle på sig. Vi har stor tiltro til Elias og ser ham som fremtidens målmand i Midtjylland. Det kommende år skal han fortsætte sin udvikling som spiller og leder, siger Svend Graversen.

Følg Campo på Facebook

Når spillerne kommer til første træning i CD Mafra er det også et velkendt ansigt der tager mod dem, efter Kenneth Andersen, der var U19-træner i FCM, for få dage siden blev præsenteret som ny cheftræner i netop CD Mafra.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P