
Officielt: Bidstrup skifter til storklub
Mads Bidstrup skifter til Red Bull Salzburg fra Brentford. Det oplyser klubben på twitter.

Så blev det officielt.
Mads Bistrup kan fremover kalde sig Red Bull Salzburg-spiller.
Bidstrup har skrevet under på en fem-årig aftale med østrigerne. Det oplyser klubben på sin twitter-profil mandag.
Mads Bidstrups kontrakt med Red Bull Salzburg løber dermed til sommeren 2028. Han skifter fra Brentford FC, som i det sidste halvandet år udlejede den 22-årige midtbanespiller til FC Nordsjælland.
– Mads er en absolut mentalitetsspiller, som passer perfekt til vores spillestil i Salzburg. Han er også meget alsidig og kan bruges universelt på midtbanen. Mads har spillet i forskellige lande og oplevet ret meget, så han har meget erfaring. Han vil virkelig gøre holdet godt både som fyr og som spiller, siger klubbens sportsdirektør, Christopher Friend.

Mads Bidstrup, der får nummer 18 i Salzburg, opnåede 14 kampe i Brentford, mens det blev 47 kampe for Superligaens sølvvindere sidste år, FC Nordsjælland.
Herunder kan du høre Bidstrup forholde sig til sin tid i FC Nordsjælland: