International Fodbold

Mål og Highlights: Mexico sejrede i Gold Cup-finalen mod Thomas Christiansens Panama

Natten til mandag løb finalen i Gold Cup af stablen mellem Mexico og Panama, og her var det mexicanerne, der løb med trofæet.

Mexico vinder Gold Cup
Foto: Gary A. Vasquez/Reuters/Ritzau Scanpix

De var på forhånd turneringens overraskelse.

Ikke mange havde forventet, at den dansk-spanske Panama-landstræner, Thomas Christiansen, kunne føre nationen til Gold Cup-finalen.

Alligevel var det i Gold Cup-finalen Panana stod natten til mandag, efter blandt andet at have sendt USA ud af turneringen i semifinalen.

Her var det Mexico, der stod mellem Panama og Gold Cup-trofæet og her skulle de mexicanske forhåndsfavoritter da også vise sig at være for stor en mundfuld for Panama.

Allerede efter 33 minutters spil fik Mexico sendt bolden i nettet, men Henry Martins mål blev annulleret for offside. Trods mexicansk dominans i første halvleg gik de to hold til pause ved stillingen 0-0.

I anden halvleg fortsatte kampbilledet. Panama kom lidt bedre med i opgøret og var blandt andet tæt på at bringe sig i front tidligt i anden halvleg, men Alberto Quinteros hovedstød rød snert forbi den ene opstander.

Længe så det ud til, at kampen måtte ud i forlænget spilletid for at finde sin vinder. Men bedst som man troede, at der skulle 30 minutter ekstra til, så kom kampens enlige mål.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Med blot to minutter tilbage af den ordinære spilletid på kampuret fik Santiago Gimenez sendt det mexicanske landshold og hele nationen i himlen med en scoring til 1-0.

Panama havde kort forinden satset stor på en dødbold i modsatte ende. Det gav en hurtig kontramulighed for Mexico, hvor Gimenez kunne vende på sin direkte modstander og sætte fart direkte mod Panama-målet.

Kampen endte 1-0 til Mexico, som efterfølgende kunne lade sig krone som Gold Cup-vindere anno 2023. En turnering der i europæisk regi kan sammenlignes med EM.

Se kampens afgørelse i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P