Medie: PSG melder sig ind i kampen om Harry Kane
Harry Kane mangler ikke bejlere i transfervinduet. Bayern München har længe lignet englænderens nye klub, men nu er Paris Saint-Germain angiveligt med i kampen.
Mbappé ud – Kane ind?
Det kan måske blive scenariet denne sommer i Paris Saint-Germain.
Ifølge ESPN er den parisiske storklub med i kampen om Tottenhams Harry Kane sammen med Bayern München.
Mediet skriver, at PSG har været i kontakt med den engelske landsholdskaptajns agent igennem flere uger og Kane kan blive afløseren for Kylian Mbappé, som er et varmt navn i Real Madrid.
Journalist: Tottenham villige til at sælge Kane – skifte til Bayern kan være officielt indenfor tre ugerPSG skulle angivelig være parat til at betale 100 millioner euro (cirka 745 millioner kroner, red.) for en ny angriber, og beløbet kan ovenikøbet blive endnu højere, hvis det lykkedes at få betaling for Mbappés skifte.
Den lynhurtige angriber har nemlig kontraktudløb i Paris næste sommer, og hvis et skifte ikke sker inden da, kan den franske landsholdsprofil skifte gratis.
Ny Tottenham-boss om Harry Kanes fremtid: Jeg har ikke fået nogen garantierHarry Kane er dog ikke det eneste angriber-navn, der bliver nævnt i forhold til en transfer til den franske hovedstadsklub denne sommer. Også Napolis Victor Osimhen og Eintracht Frankfurts Randal Kolo Muani skulle være i PSG’s søgelys.
Herunder kan du se Tottenhams 10 bedste mål fra sidste sæson: