Europæisk Fodbold

Bidstrup om skifte: Det er det perfekte for mig

Mads Bidstrup er mandag skiftet til Red Bull Salzburg fra Brentford FC. Et skifte, som midtbanespilleren betegner som perfekt for ham.

Mads bidstrup, Red Bull Salzburg
Foto: FC Red Bull Salzburg

Perfekt!

Sådan beskriver Mads Bidstrup sit skifte til Red Bull Salzburg.

Med en fortid i søsterklubben RB Leipzig kender den 22-årige midtbanespiller til filosofien i den østrigske storklub.

22-årige Bidstrup trak dog også på klubbens anden dansker i form af Maurits Kjærgaard, da han skulle træffe beslutningen om at skifte til Salzburg.

– Jeg kender klubbens filosofi og den måde, Red Bull Salzburg spiller fodbold på. Jeg er en spiller, der elsker præcis det, som elsker at spille aggressivt, hurtigt og offensivt på et hold med mange unge spillere. Derfor er det det perfekte træk for mig at flytte hertil, siger Mads Bidstrup til Red Bull Salzburgs hjemmeside og fortæller videre om den viden, han fik ved at spørge klubbens anden dansker:

– Jeg spurgte selvfølgelig også min landsmand Maurits Kjærgaard om alt her i Salzburg og hørte kun godt. Det gjorde min beslutning endnu nemmere.

Officielt: Bidstrup skifter til storklub

Mads Bidstrup har som nævnt en fortid hos søsterklubben RB Leipzig i Tyskland. Her var han på kontrakt fra januar 2018 til sommeren 2021, hvor Brentford FC hentede ham. I de helt unge år spillede Bidstrup i F.C. København.

Det sidste halvandet år har Mads Bidstrup været på et lejeophold i FC Nordsjælland, hvor han var en af profilerne, da det sidste sæson lykkedes at hente sølvmedaljerne i Superligaen.

Mads Bidstrup med genial historie fra sin tid i RB Leipzig: Var greenkeeper i en uge som straf

Mads Bidstrups kontrakt hos Red Bull Salzburg løber fem år frem i tiden til sommeren 2028. Midtbanespilleren får trøjenummer 18 i klubben.

Herunder kan du høre Bidstrup forholde sig til, at FC Nordsjælland ikke blev mestre i sidste sæson:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P