Officielt: Chelsea henter 18-årigt brasiliansk talent
Premier League klubben Chelsea har søndag aften meldt ud, at de har hentet den 18-årige brasilianer.
Chelsea har netop meldt ud, at de har skrevet kontrakt med 18-årige Angelo Gabriel.
Den 18-årige kantspiller kommer fra Santos i hjemlandet, hvor han står noteret for 129 kampe.
Han fik sin debut, da han var 15 år gammel, så Chelsea har hentet et vaskeægte talent.
Den unge spiller tager med Chelsea på deres pre-season tur til USA.
Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano betaler den engelske klub 15 millioner euro – hvilket svarer til 112 millioner danske kroner.
Derudover skriver han, at den unge brasilianer sandsynligvis vil blive lejet ud, hvor franske Strasbourg angiveligt er en mulig destination.