Premier League

Medie: Skifte nærmer sig – Manchester City-profil til lægetjek i Saudi-Arabien

Tiden i Manchester City kan meget vel snart være slut for offensivprofilen, der nu meldes tæt på et skifte til saudiarabisk fodbold.

Riyad Mahrez til lægetjek i Saudi-Arabien
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Der har løbende været rygter om en mulig transfer, men nu ser det ud til at nærme sig gevaldigt.

I hvert fald hvis man skal tro de oplysninger, som Football Insider søndag er kommet i besiddelse.

Mediet beretter nemlig, at Manchester City-offensivprofilen, Riyad Mahrez, nu er nået til enighed om en kontrakt med den saudiarabiske klub, Al-Ahli. Derfor er Mahrez eftersigende rejst til Mellemøsten, hvor det obligatoriske lægetjek venter.

Lørdag kunne den normalt troværdige transferjournalist, Fabrizio Romano, fortælle, at der har været kontakt mellem Manchester City og Al-Ahli siden juni i forhold til Riyad Mahrez.

Her oplyste Romano, at Manchester City fortsat skulle afvente et officielt og konkret bud samt de nødvendige dokumenter, som skal til for, at transfer-processen kan skride frem. Men meget tyder altså på, at Al-Ahli nu har indfriet dette.

Ifølge Football Insiders viden så er Mahrez rejst mod Mellemøsten til lægetjek. De beretter, at Al-Ahli og Mahrez er nået til enighed om en aftale, der gælder for de kommende to år – med mulighed for endnu et års forlængelse.

Samtidig fremgår det, at den 32-årige algerier vil modtage hele 43 millioner pund om året i Al-Ahli, hvis transferen falder på plads. Det svarer til i omegnen af 373 millioner kroner om året – og 746 millioner kroner for hele kontraktens periode på to år.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Riyad Mahrez har de seneste mange år nydt stor succes i henholdsvis Leicester og Manchester City.

Først vandt han på overraskende vis det engelske mesterskab med Leicester i 2016, før turen gik til City i sommeren 2018. Her har han vundet det engelske mesterskab fire gange, Carabao Cuppen tre gange, FA Cuppen to gange, den engelske Super Cup to gange og Champions League-trofæet en enkelt gang.

I alt står Riyad Mahrez noteret for 236 kampe i Manchester City-trøjen med 78 mål og 59 assists til følge. Han er i skrivende stund fortsat på kontrakt i den blå del af Manchester frem til sommeren 2025.

Se de vilde scener, fra da Manchester City kunne fejre Champions League-triumfen i den forgangne sæson i videoen herunder

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P