NordicBet Ligaen

Bekræftet: AaB udlejer angriber igen

AaB bekræfter søndag eftermiddag, at man igen har valgt at udleje klubbens angriber, Milan Makaric, ligesom det også var tilfældet i foråret.

AaB udlejer Milan Makaric
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Milan Makaric er færdig i AaB – i hvert fald for en tid.

Således kan klubben søndag eftermiddag fortælle, at man har valgt at udleje Makaric for den kommende sæson.

Dermed skal Makaric igen på udleje, ligesom det også var tilfældet i foråret, hvor han var udlejet til Radnik. I denne omgang byttet Milan Makaric AaB ud med FK Borac Banja Luka i Bosnien Hercegovina.

AaB’s sportsdirektør Ole Jan Kappmeier fortæller om baggrunden for, at valget er faldet på, at Makaric igen skal på udleje. Det sker på klubbens hjemmeside.

– Vi har sammen med Milan vurderet, at det vil være bedst for ham at finde et andet sted end AaB for at få spilletid, og derfor er vi også tilfredse med at have fået en lejeaftale på plads for hele den kommende sæson.

– Det er naturligvis vores mål, at dette skridt bliver vellykket for Milan, og så kigger vi på hans situation igen, når lejeopholdet nærmer sig sit udløb, siger Ole Jan Kappmeier.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Milan Makaric selv er også godt tilfreds med, at der er faldet en aftale på plads med FK Borac Banja Luka.

– Jeg er glad for at have fået en aftale på plads, og forhåbentlig kan jeg få et stort udbytte, så jeg kan komme tilbage i en endnu bedre forfatning. Og så ønsker jeg for AaB, at man i den kommende sæson kan være succesfulde og sikre tilbagevenden til 3F Superligaen.

Den 27-årige Milan Makaric står i alt noteret 41 officielle kampe i AaB-trøjen. Her er det blevet til 11 mål for nordjyderne.

Makaric er fortsat på kontrakt i klubben frem til sommeren 2025.

Se en række af Milan Makaric’ AaB-mål i videoen nedenfor

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P