Premier League

West Ham bekræfter: Declan Rice fortid i klubben

West Ham bekræfter tidligt lørdag formiddag, at profilen, Declan Rice, forlader klubben for en britisk transferrekord.

Declan Rice forlader West Ham
Foto: Scanpix / Oli SCARFF / AFP

Declan Rice er fortid i West Ham.

Det bekræfter Premier League-klubben tidligt lørdag formiddag på sin hjemmeside.

Klubben oplyser dog endnu intet om, hvad fremtiden byder på for den centrale midtbanespiller.

Der har dog længe været forlydender om, at Declan Rice skulle være nået til enighed med London-naboerne fra Arsenal.

I den officielle udmelding bekræfter West Ham, at Declan Rice bliver den dyreste britiske fodboldspiller i historien – dog uden at sætte konkret salgsbeløb på.

Her har rygterne gået på, at Arsenal skulle betale 100 millioner pund i overgangssum, mens 5 millioner pund ville blive tilføjet i form af såkaldte add-ons.

Dagens nyhed ærgrer klubbens cheftræner, David Moyes, som gerne havde set profilen fortsætte i West Ham. Han sender dog samtidig en stor tak til Rice.

Læs mere om Declan Rice’ følelsesladede farvel med West Ham i den relaterede artikel herunder

Følelsesladet Rice efter West Ham-farvel: Hvirvelvind af følelser

– Jeg vil gerne personligt takke Declan for alt, hvad han har gjort i løbet af sin tid i West Ham United. Det er selvfølgelig trist, når vi siger farvel til en, der har været hos os så længe, ​​men nu må vi se fremad.

– West Ham United er en kæmpe klub, og som historien viser, er ingen spiller nogensinde større end klubben. Hele vores fokus er nu på at bygge videre på den succes, vi havde i sidste sæson, at føje til vores talentfulde UEFA Europa Conference League-titelvindende trup, når vi går ind i vores tredje sæson i træk i Europa. Vi skal fortsætte med at udvikle de bedste unge talenter gennem vores succesfulde akademi.

Declan Rice står i alt noteret for 245 kampe for West Hams førstehold med 15 mål og 13 assists til følge.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P