Medie: Svensker meldes på vej til AaB
NordicBet Liga-klubben AaB kan angiveligt snart præsentere en ny spiller, som skifter til klubben fra svensk fodbold.
AaB bliver muligvis snart en kantspiller rigere.
Således meldes den svenske kantspiller, Melker Widell, tæt på et skifte til den nordjyske fodboldklub.
Det beretter det svenske medie Fotbollskanalen lørdag.
Melker Widell gør sig primært på venstrekanten, hvor han i den igangværende sæson har scoret et enkelt mål og lavet tre assists for Landskrona BoIS i den næstbedste svenske række.
Widell skiftede til Landskrona så sent som i januar måned fra Malmö FF, og dermed ser opholdet i klubben ud til at blive ganske kort.
Fotbollskanalen beretter i samme forbindelse, at også Kalmar FF og OB har vist interesseret i den 21-årige svensker. Valget skulle dog være faldet på AaB.
Der oplyses intet om hverken pris eller kontraktlængde.