Wolves får bøde for homofobisk opførsel af fans
Wolverhampton har modtaget en bøde af det engelske fodboldforbund på grund af homofobiske tilråb fra nogle af klubbens fans.
870.000 kroner.
Sådan lyder bøden fra FA til Wolverhampton på grund af homofobiske tilråb fra fans under en Premier League-kamp mod Chelsea.
Den homofobiske chant rettet mod Chelsea skete på hjemmebanen Molineux Stadium og har udover bøden betydet, at klubben nu skal følge en FA-plan resten af sæsonen for at undgå lignende episoder gentage sig. Det oplyser Wolverhampton på sin hjemmeside.
– Vi accepterer den beslutning og straf, som FA’s reguleringspanel har givet os, og gentager igen, at homofobi, ligesom alle andre former for diskrimination, ikke har nogen plads i fodbold eller samfund, skriver Wolverhampton og fortsætter:
– Vi vil fortsætte med at kæmpe for inklusivitet i fodbold og samfund og for at tackle diskriminerende overgreb, uanset om det er på stadioner eller online. Ydermere vil Wolves ikke stoppe sit arbejde med tilhængere, lokalsamfund og lokale interessenter for at fremme LGBTQ+ inklusion og sikre, at det spil, vi elsker, er et sted, hvor alle respekteres og kan føle sig trygge ved at spille eller støtte deres hold.
Sagen mod Wolverhampton sker blot to dage efter, at en Fulham-supporter blev udelukket i tre år efter på lignende vis at have sunget homofobiske strofer. Det kan du læse mere om herunder.
Medie: Fulham-supporter får lang karantæne efter homofobiske tilråbWolverhamptons første kamp i den nye sæson foregår ude mod Manchester United. Kampen på Old Trafford spilles den 14. august med kick off klokken 21.00.