Premier League

Vild byttehandel under opsejling? City-stjerne enig med Bayern München om chok-skifte

Sky Sports Germany melder Kyle Walker meget tæt på et yderst overraskende skifte fra Manchester City til Bayern München.

Kyle Walker meldes meget tæt på et skifte fra Manchester City til Bayern München.
Foto: Umit Bektas/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Der sker ting og sager to giganter imellem i øjeblikket.

Flere medier melder i hvert fald Manchester City og Bayern München tæt på en stor, men også meget overraskende aftale.

Historien om chok-handlen har taget fart i løbet af søndag, og tog sin begyndelse, da Sky Sports Germany fredag middag kunne oplyse, at Manchester Citys Kyle Walker angiveligt er tæt på et skifte til Bayern.

Det tyske medie skriver, at Kyle Walker er meget lun på skiftet til München, og at han faktisk allerede har indgået en mundtlig aftale med Bayern om de personlige vilkår.

Walker skriver eftersigende under på en kontrakt, der strækker sig frem til 2025 med mulighed for forlængelse med et enkelt år.

Fredag eftermiddag har den italienske transferjournalist Fabrizio Romano så meldt sig på banen med ny information.

Medie: Nu har Bayern sendt nyt og forbedret bud på Harry Kane

Italieneren mener at vide, at Manchester City nu har udset sig Bayerns Benjamin Pavard som erstatning for Kyle Walker, og franskmanden skulle angiveligt være frisk på et skifte til det engelske.

Bayern og Manchester City har eftersigende endnu ikke startet forhandlingerne om prisen for Kyle Walker, der ligesom Pavard har kontraktudløb næste sommer.

Derfor kunne det meget vel tænkes, at en byttehandel med penge den ene eller den anden vej kunne blive en realitet.

Du kan se Manchester Citys 10 bedste mål fra deres treble-sæson lige her:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P