
Tidligere Manchester City-spiller frikendt i to voldtægtssager
Franske Benjamin Mendy er af domstolen i Chester blevet frikendt for voldtægt og forsøg på voldtægt af en 24-årig kvinde.

Den tidligere Manchester City-spiller Benjamin Mendy er fredag blevet frifundet i to sager ved domstolen i Chester.
Det skriver flere engelske medier – herunder BBC.
Der er tale om to sager, hvor franskmanden var anklaget for voldtægt af en 24-årig kvinde samt forsøg på på voldtægt af en 29-årig kvinde.
Retten i Chester fandt altså, at Mendy var uskyldig i begge sager, og ifølge BBC brød franskmanden grædende sammen, da dommeren afsagde dommen fredag.
Udover Mendy var 41-årige Louis Saha Matturie også på anklagebænken, men blev også frikendt i sagerne.
Tidligere på året blev Mendy frikendt i yderligere seks sager om voldtægtsforsøg. Læs mere om det i den relaterede artikel herunder.

Benjamin Mendy er i øjeblikket klubløs, efter hans kontrakt med Manchester City udløb denne sommer.