3F Superligaen

Rasmussen om Brøndby-skifte: Jeg spiller for at vinde medaljer

Jacob Rasmussen er fredag skiftet til Brøndby IF. Og den tidligere Fiorentina-spiller har ambitioner om at vinde i klubben.

Jacob Rasmussen debut
Foto: brondby.com.

Det rette match.

Sådan betegner Brøndbys nye spiller Jacob Rasmussen skiftet til Vestegnen.

Klubbens ambitioner stemmer overens med midtstopperens, og han vil vinde medaljer, fortæller han til klubbens hjemmeside.

– Jeg har fået min fodboldopvækst på Fyn og kom til udlandet i en relativ ung alder. Det har bragt mig fra norsk og tysk fodbold til Serie A og Æresdivisionen, hvilket har udviklet mit spil og mig selv personligt utroligt meget. Jeg er et sted i min karriere, hvor jeg har en masse erfaring, som jeg ønsker at få bragt i spil i en klub, der ønsker at spille med i toppen af sin respektive liga.

– Så da jeg først hørte om Brøndby IF’s henvendelse, og med mit kendskab til Brøndby IF’s trup og klubbens ambitioner, så var jeg aldrig i tvivl om, at det var det rette match, siger Jacob Rasmussen.

– Ligesom fansene ikke står på tribunerne og støtter holdet for sjov skyld weekend efter weekend, så spiller jeg fodbold for at vinde kampe og medaljer. Derfor er jeg utrolig glad for at blive en del af Brøndby IF, og jeg glæder mig til at møde mine nye holdkammerater og til at give den fuld gas til træning.

Jacob Rasmussen kommer til Brøndby IF på en fire-årig kontrakt. Første mulighed for at spille Superliga med sin nye klub er, når Brøndby i premieren skal møde Silkeborg IF ude den 23. juli.

Officielt: Brøndby henter dansker i Serie A

Der er kick off klokken 18.00 på JYSK Park, og du kan se opgøret på 3+ og Viaplay.

Herunder kan du se Brøndbys 10 bedste mål i den forgangne sæson:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P