Officielt: Liverpool sender forsvarsspiller til Bundesligaen
Liverpool sender den hollandske forsvarsspiller til en Bundesliga-klub på leje.
Liverpool FC udlejer igen Sepp van den Berg.
Den unge forsvarsspiller skal i den kommende sæson tørne ud for Mainz 05 i Bundesligaen. Det oplyser Liverpool på sin hjemmeside.
Den 21-årige hollænder var denne sommer vendt tilbage til Liverpool efter en sæson i netop Bundesligaen for Schalke 04.
Sepp van den Berg har endnu sin Premier League-debut til gode, men har indtil videre spillet fire kampe for Liverpool i henholdsvis Carabao Cup’en og FA Cup’en.
I Schalke 04 blev det til ni kampe under den hollandske U21-landsholdsspiller, som også formåede at score et enkelt mål under opholdet, der endte med nedrykning til 2. Bundesliga for traditionsklubben.
Liverpool-ikon advarer Henderson om skifte til Saudi-Arabien: Han vil få kritikVan den Berg skiftede i januar 2019 til Liverpool fra PEC Zwolle i hjemlandet. Efter to sæsoner med spilletid på ungdomshold i klubben blev det til et lejeophold i Preston North End, inden turen som nævnt gik videre til Schalke sidste sommer.
Herunder kan du se Liverpools 10 bedste mål fra sidste sæson: