Officielt: Atletico Madrid sender forsvarsspiller til Marseille
Den brasilianske venstreback sendes til Marseille fra Atletico Madrid efter et lejeophold i Nottingham Forest.
Renan Lodi er ikke længere Atletico Madrid-spiller.
Brasilianeren, der netop er hjemvendt til Atletico Madrid fra et lejeophold i Premier League hos Nottingham Forest tilslutter sig nemlig den franske storklub Olympique Marseille.
Det bekræfter Marseille på sin hjemmeside.
Her oplyser klubben dog ikke, hvor lang en kontrakt Brasilianeren bliver udstyret med, eller hvor meget den franske klub har måtte lægge for forsvarsspilleren.
Den 25-årige har været ejet af Atletico Madrid siden 2019, men har i 2022/23-sæsonen været udlejet til Nottingham Forest i Premier League, hvor det er blevet til 32 kampe.
I Atletico Madrid står han noteret for 118 kampe, seks scoringer og ti oplæg.