Officielt: Arsenal opruster defensiven med ombejlet Ajax-profil
Arsenal bekræfter, at man har forstærket bagkæden med den talentfulde Ajax-stopper Jurrien Timber.
Arsenal forstærker sig defensivt.
Det gør de med den 22-årige hollandske midtstopper, Jurrien Timber, som man henter i Ajax Amsterdam.
Det bekræfter klubben nu på sin hjemmeside.
Her oplyser klubben også, at Timber har skrevet under på en langvarig kontrakt, men oplyser ikke præcist hvor længe den er varig.
Den hollandske landsholdsstopper har i flere transfervinduer været et hedt navn hos flere forskellige storklubber, og især Manchester United har af flere omgange været nævnt som bejlere.
Nu ender han dog hos Mikel Arteta i Arsenal efter at have spillet 121 kampe i Ajax Amsterdam.