Lykkelige Bundeliga-dansker efter forlængelse: Vil arbejde hårdt for at opnå vores mål

Mads Valentin Pedersen er opsat på at opnå meget mere med Augsburg, efter han fredag har forlænget sin kontrakt med Bundesliga-klubben.

Mads Valentin Pedersen er optimistisk omkring nu at kunne opnå flere af sine mål med Augsburg.
Foto: Leon Kuegeler/Reuters/Ritzau Scanpix

Mads Valentin Pedersen fortsætter i Augsburg.

Således har den 26-årig dansker skrevet under på en ny aftale med Bundesliga-klubben, som strækker sig frem til sommeren 2027.

Forlængelsen er naturligvis noget, der sætter et smil på danskerens læber, og med fremtiden sikret håber han nu at kunne opnå yderligere succes med Augsburg.

– Jeg er ekstremt glad for at have forlænget min kontrakt med Augsburg, fordi jeg ikke bare føler mig hjemme i byen, men også, fortæller Mads Pedersen til klubbens hjemmeside og fortsætter:

– Vi har et godt hold, og jeg tror på vores potentiale, hvorfor jeg er meget motiveret til at arbejde hårdt med holdet for at kunne fortsætte med at vokse og opnå vores mål i de kommende år.

Den tidligere FC Nordsjælland-spiller har i forvejen nydt stor succes, når det kommer til spilletid i Bundesligaen, efter det i seneste sæson blev til 28 kampe i den bedste tyske række.

Dansker forlænger med Bundesliga-klub

Her lykkedes det Augsburg at sikre sig overlevelse med to points afstand til nedrykningsstregen.

Du kan se Mads Pedersen og Augsburg møde overmagten mod Borussia Dortmund lige her:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P