AK forlænger i Horsens
Anders K. Jacobsen fortsætter i AC Horsens. Angriberen forlænger med to år i det østjyske.
Anders K. Jacobsen forlænger i AC Horsens.
Det meddeler NordicBet Liga-klubben på sin hjemmeside.
Den nye kontrakt med superliganedrykkerne løber indtil sommeren 2025.
– På nuværende tidspunkt har vi sagt farvel til flere dygtige spillere, så det er selvfølgelig vigtigt for os, at en af vores profiler har committet sig til klubben de kommende to år. Anders K. Jacobsen bliver en vigtig brik i jagten på oprykning i denne sæson, for han er altid god for mål, og han er en hårdtarbejdende angriber, der spiller i holdets tjeneste, siger Horsens sports- og talentchef, Niels Erik Søndergård og fortsætter:
– Han er med til at sætte en høj standard på træningsbanen og i omklædningsrummet, og han arbejder og lever efter værdier, vi sætter pris på i AC Horsens, så vi er glade for, at vi kan fortsætte det gode samarbejde.
Glæden deler han med 33-årige Anders K. Jacobsen, der tror på oprykning til Superligaen den kommende sæson.
– Først og fremmest har jeg valgt at forlænge min aftale, fordi jeg er glad for at være i AC Horsens, og jeg deler klubbens ambition om, at vi skal spille superligafodbold igen om et års tid. Der er andre gode hold i rækken, så som gruppe skal vi yde vores maksimale for, at det kan lade sig gøre, men vi har kvaliteten til at rykke op, og det vil jeg gerne være en del af, siger Anders K. Jacobsen.
AGF vinder østjysk test mod HorsensHerunder kan du se ‘AK’ score for Horsens: