Premier League

Medie: Willian nærmer sig skifte til Premier League-klub – afviser tilbud fra Fulham

Brasilianske Willian var en profil for Fulham i sidste sæson. Derfor er der også interesse for den transferfri kantspiller her til sommer.

Den brasilianske kantspiller Willian har angiveligt udvalgt sin nye klub i Premier League efter et godt ophold i Fulham.
Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

På trods af sin fremskredne alder beviste Willian i sidste sæson, at han stadig kan være med blandt de bedste.

Den 34-årige brasilianer fik sidste sommer en et-årig kontrakt i Fulham, og siden spillede han 27 kampe i Premier League. Her scorede han fem mål og lavede seks oplæg.

Derfor skulle London-klubben også være interesseret i at forlænge med yderligere et år, men ifølge Nottingham Post er Nottingham Forest i førersædet til at hente den tidligere Chelsea- og Arsenal-kant.

Willian har angiveligt afvist et tilbud fra Fulham til fordel for sidste sæsons oprykkere.

Her skulle han kunne få en bedre kontrakt, samtidig med at klubbens ejer Evangelos Marinakis skulle have tilbudt ham muligheden for at slutte karrieren i græske Olympiacos, som Marinakis også ejer.

Willian har i alt spillet 286 Premier League-kampe i karrieren. Foruden de 27 i Fulham-trøjen, optrådte han hele 234 gange for Chelsea og 25 gange for Arsenal. Samlet har han scoret 43 mål og lagt op til yderligere 50 i turneringen.

Se Willian scorer et drømmemål for Fulham imod Leicester i sidste sæsons Premier League:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P