
Transferjournalist: Dansk landsholdsspiller skifter til Serie A
De to klubber samt den danske landsholdsspiller er enige om en aftale, der sender ham til Roma på en lejeaftale.

Rasmus Nissen Kristensen skifter til AS Roma.
Sådan lyder det fra transferjournalisten Fabrizio Romano.
Skiftet består i en lejeaftale, der gælder for den kommende sæson.
Championship er ikke altid guf for en landsholdsspiller. I hvert fald ikke, hvis man vil beholde sin plads i truppen.
Det må være den konklusion, som Rasmus Nissen Kristensen er kommet frem til, efter hans klub Leeds United rykkede ud af Premier League i den forgange sæson.

Men nu skulle det altså være tæt på, at den danske landsholdsback kan indstille sig på at skulle spille i Serie A i hele den kommende sæson og derigennem blive matchet på øverste hylde.
Når skiftet angiveligt går igennem bliver Nissen Kristensen forenet med en anden Leeds-forsvarer Diego Llorente, der netop på ny er blevet lejet ud til Roma – ligeså indtil næste sommer.
Herunder kan du se Rasmus Nissen Kristensen score for Leeds i sidste sæson: