Officielt: Manchester City sender endnu et akademi-talent til Southampton
Manchester City bekræfter onsdag, at man har sendt endnu et akademi-talent til Premier League-nedrykkerne Southampton.
Southampton er ved at udvikle sig til en mindre Manchester City-koloni.
I forvejen har Manchester City sendt fire akademi-talenter til det sydlige England, og onsdag er den femte blevet bekræftet.
Således skriver Southampton på sin hjemmeside, at man har hentet den 19-årige englænder Shea Charles i den lysblå del af Manchester.
Defensiv-spilleren, som oftest indtager rollen som tilbageholdende midtbanespiller, har skrevet under på en fire-årig kontrakt med The Saints.
Charles har i forvejen otte seniorkampe på CV’et og fik Premier league-debut i Manchester Citys sidste kamp i 2022/23-sæsonen mod Brentford.
Englænderen er født og opvokset i Manchester og har været tilknyttet City, siden han var syv år gammel.
Premier League-nedrykker interesseret i Yussuf PoulsenForuden Shea Charles er Gavin Bazunu, Juan Larios, Romeo Lavia og Samuel Edozie også profukter af Manchester Citys akademi og skiftet til Southampton.
Fabrizio Romano melder om en pris på 15 millioner pund – 130 millioner kroner – for Shea Charles.
Du kan se højdepunkter fra kampen, der sendte Southampton ned i The Championship lige her: