3F Superligaen

Medie: FCK-kant er til prøvetræning i udlandet

F.C. København har sendt en af sine offensivspillere på et prøvetræningsophold hos en klub i Sydeuropa.

Akinkunmi Amoo er på et prøvetræningsophold med cypriotiske Omonia Nicosia.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Akinkunmi Amoo kan snart være fortid i F.C. København.

Den 21-årige kantspiller prøvetræner nemlig hos cypriotiske Omonia Nicosia, skriver Bold, der har fået bekræftet hos FCK.

Prøvetræningen foregår i Polen, hvor cyprioterne er på træningslejr.

Det er ikke blevet til meget spilletid for nigerianske Amoo i F.C. København siden skiftet fra svenske Hammarby IF i januar 2022.

Det er blot blevet til fire officielle kampe for F.C. Københavns førstehold for Amoo, der har været hårdt ramt af en knæskade, som han pådrog i september sidste år.

Omonia Nicosia endte på en sjetteplads i den bedste cypriotiske række i seneste sæson.

Herunder kan du se FCK’s 10 bedste mål i den forgangne sæson:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P