3F Superligaen

Duelund vil blive i AGF: Kunne jeg skrive længere, havde jeg gjort det!

Mikkel Duelund sætter ord på sin glæde over at være i AGF, som han minimum er at finde hos indtil næste sommer.

Mikkel Duelund er opsat på at blive i AGF.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Mikkel Duelunds kontraktsituation er mildt sagt besværlig.

Danskeren er fortsat ejet af den ukrainske hovedstadsklub Dynamo Kyiv, men i foråret har danskeren slået sine folder i Superligaen for AGF grundet krigen i Ukraine.

På Superligaens sidste spilledag kom der så også styr på, at den 26-årige offensivspiller tager en sæson mere i AGF, og faktisk er Duelund ærgerlig over, at det ikke allerede nu kan blive til en længere kontrakt med aarhusianerne.

I et interview til Discovery+ sætter Duelund nemlig ord på glæden over at være i AGF.

– Jeg er rigtig glad for at være i AGF, og trods skadesproblemer så er det gået over al forventning i forårssæsonen, lyder det fra Duelund, som også er klar på at blive længere end bare i den nye sæson.

– Det er bare gået op for mig, at det er her, jeg gerne vil være, så jeg er også sikker på, at hvis det kunne lade sig gøre at skrive længere tid med AGF, så havde jeg også gjort det, forklarer han nemlig yderligere til Discovery+.

Transferjournalist: AGF’s Bisseck til lægetjek netop nu – her er detaljerne om Inter-skiftet

For nu besværliggører situationen i krigsramte Ukraine mulighederne for at binde sig i længere tid til AGF, men danskeren bekræfter, at det meget vel kan være det næste skridt for ham.

I foråret var Mikkel Duelund på banen 12 gange for AGF og bidrog med to scoringer og to oplæg i halvsæsonen, hvor aarhusianerne sikrede sig bronze på sidste spilledag – det kan du se højdepunkter fra her:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P