
AGF og Viborg delte i målløs testkamp
Hverken AGF eller Viborg formåede at får bolden i nettet i de to Superliga-holds testkamp onsdag eftermiddag.

Det endte målløst i Vildbjerg.
Her løb testkampen mellem de to Superliga-konkurrenter AGF og Viborg af stablen onsdag eftermiddag, men som sagt endte kampen uden vinder.
Ingen af de to hold formåede at få bolden i netmaskerne, og det hele endte altså målløst i de to klubbers næstsidste test inden Superliga-start.
Begge hold fik roteret heftigt i løbet af kampen, som afvikledes på ganske normal vis med to halvlege af 45 minutter.
For AGF fik blandt andet nyligt indkøbte Janni Serra minutter i benene i anden halvleg, mens Viborgs Anosike Ementa, som man mandag hentede i AaB, startede inde for Kløverklubben.
AGF har en enkelt testkamp tilbage inden Superliga-start mod FC Midtjylland den 16. juli, mens møder Silkeborg i deres sidste test den 15. juli.

AGF indleder Superliga-sæsonen 23. juli, hvor de møder oprykkerne fra Vejle, mens Viborg gæster FC Nordsjælland på Right To Dream Park den 24. juli.