3F Superligaen

Officielt: Hyballa snupper transferfri Clint Leemans

Hollandske Clint Leemans forlod Viborg FF ved kontraktudløb denne sommer, og nu vender han hjem til Holland.

Den tidligere Viborg-midtbaneprofil, CLint Leemans, skifter til hollandske NAC Breda, som har Peter Hyballa som cheftræner.
Foto: NAC Breda

Det bliver en retur til hollandsk fodbold for Clint Leemans.

Den 27-årige hollænder havde kontraktudløb i Viborg denne sommer efter to år i klubben, og nu er fremtiden sikret.

Leemans skifter til NAC Breda fra den næstbedste hollandske række, Keuken Kampioen Divisie, hvor han får den tidligere Esbjerg fB-træner, Peter Hyballa, som ny chef.

– Efter tidligere gensidig interesse er det nu lykkes, og det føles godt. Med den massive støtte på hjemmebane i kombination med de sportslige ambitioner og den udvikling, som NAC Breda lige nu gennemgår, var det ikke noget vanskeligt valg for mig, lyder det fra Clint Leemans.

Foto: NAC Breda

Leemans har skrevet under på en treårig kontrakt i provinsen Noord-Brabant.

NAC Breda har ikke været i den hollandske Æresdivision siden 2018-19-sæsonen, hvor klubben sluttede sidst af alle 18 hold.

Peter Hyballa har været cheftræner i NAC Breda siden januar.

Herunder kan du gense, da Clint Leemans i marts scorede mod Randers FC:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P