Målløst i Brøndbys walisiske test
Der blev ikke scoret, da Brøndby tirsdag aften var på besøg i Wales, hvor Championship-klubben Swansea bød indenfor.
Der var ingen af Michael Laudrups tidligere klubber, der tirsdag aften formåede at score.
På træningslejren i Wales var Brøndby på besøg hos den tidligere Premier League-klub Swansea, men hverken den danske superligaklub eller den nuværende Championship-klub fandt vej til netmaskerne.
Kampen blev på Swanseas foranledning IKKE streamet, da waliserne ønskede lukkede døre frem mod turneringsstarten den 5. august.
Ohi Omoijunafo var ifølge Brøndbys egne kanaler tæt på en scoring midtvejs i første halvleg, mens waliserne efter godt en halv time havde bolden i mål, men målet blev underkendt som følge af et frispark til Thomas Mikkelsen, der var på plads i målet i Mads Hermansens fravær.
Hermansens fravær kan du læse mere om her:
Officielt: Skifte op over – Hermansen ikke med for BrøndbyTidligt i anden halvleg var der muligheder til både Kvistgaarden og Greve, men begge Mathias’er misbrugte. Det gjorde Daniel Wass også med små 20 minutter tilbage af kampen, hvor overliggeren tog fra på landsholdsspillerens afslutning fra feltkanten.
Brøndbys opstilling:
Thomas Mikkelsen
Daniel Wass
Frederik Alves
Kevin Tshiembe – Henrik Heggheim (56′)
Kevin Mensah – Marko Divkovic (61′)
Blas Riveros – Sebastian Sebulonsen (61′)
Josip Radosevic – Joe Bell (61′)
Mathias Greve
Nicolai Vallys – Simon Hedlund (61′)
Mathias Kvistgaarden – Oscar Schwartau (61′)
Ohi Omoijuanfo – Yousef Salech (80′)