Hjemvendt AaB’er atter på vej videre – træner med hos naboer

Det er både naboer og kommende konkurrenter i NordicBet Ligaen, der tirsdag har haft AaB's Marcus Hannesbo med til træning.

Endnu en AaB'er kan være på vej væk fra klubben, da Marcus Hannesbo træner med hos konkurrenter og naboerne fra Vendsyssel FF.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Han har været udlejet det seneste halvandet år, men nu kan der være en fast kontrakt på vej.

AaB’s Marcus Hannesbo var sidste forår udlejet til FC Fredericia, mens han i den forgangne sæson var udlejet til AC Horsens.

Helt så langt skal Støvring-drengen ikke denne gang, for tirsdag var han med til træning hos AaB’s naboer – Hjørring-klubben Vendsyssel FF – og her vil han også være med de kommende dage.

Det bekræfter klubbens cheftræner, Henrik Pedersen, tirsdag overfor Nordjyske.

– Han har nogle af de kompetencer, som vi kigger efter. Han har en god fart, en god venstre fod, og så er han dygtig til at løbe i bagrum. Der er også ting, han ikke kan, men det er typisk for de spillere, vi kigger efter. 

– Man skal have nogle specielle kompetencer for at spille i Vendsyssel, og så er der andre ting, man ikke kan. Ellers ender man ikke her. Jeg glæder mig til at se, hvor han står spillemæssigt, siger Vendsyssel FF’s cheftræner, Henrik Pedersen til Nordjyske.

Officielt: Viborg FF henter AaB-offensiv

21-årige Marcus Hannesbo står indtil videre noteret for i alt 32 kampe for AaB, hvor han har scoret fire mål, men seneste optræden for nordjydernes bedste mandskab kom helt tilbage i november 2021.

Hannesbo kom til AaB fra samarbejdsklubben Støvring IF allerede som 13-årig, og han har som udgangspunkt kontrakt i AaB til sommeren 2025.

Hvorvidt der vil være tale om en lejeaftale eller et køb, melder historien endnu intet om.

Marcus Hannesbo scorede i begge sine to første superligakampe for AaB. Herunder kan du gense målet på Brøndby Stadion den 7. februar 2021:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P