FCM’s nye angrebsprofil: Derfor skiftede jeg til klubben
FC Midtjylland hentede trisdag den sydkoreanske landsholdsspiller Cho Gue-sung. Nu sætter angriberen ord på, hvorfor valget faldt på FC Midtjylland.
24 landskampe for Sydkorea samt to mål under VM.
Det er ikke hvem som helst, FC Midtjylland tirsdag har skrevet kontrakt med.
Nyindkøbet Cho Gue-sung fortæller, han havde andre muligheder end FCM og sætter ord på, hvorfor valget faldt på Ulvene.
– Jeg har haft mange muligheder for at komme til Europa, men jeg føler, denne mulighed er den rette. Midtjylland har været meget dedikerede i deres jagt på mig, og jeg er overbevist om, at det her er det rette skifte, siger den 25-årige sydkoreaner til klubbens hjemmeside og fortsætter:
– Jeg ved, jeg leverede godt til VM, og jeg mærkede stor opbakning. Men VM er slut, og jeg ved, at jeg skal levere hver gang på træningsbanen og til kamp. Det motiverer mig, og jeg glæder mig til de udfordringer, der venter. Jeg vil bevise mig selv i Europa.
Og FC Midtjyllands nye angriber, der kommer til fra Jeonbuk Hyundai Motors i hjemlandet, får mulighed for ikke blot at bevise sit værd i 3F Superligaen – men også i Conference League, hvor midtjyderne den 27. juli skal op mod vinderen af kampene mellem FC Progres Niederkorn og Gjilani.
Se FC Midtjyllands 10 bedste mål i sidste sæson herunder: