Serie A

Video: Bisseck er landet i Milano – jeg er klar og glad for at være her

Optagelser viser AGF-profilen, Yann Bisseck, ankomme til Milano, hvor han efter alt at dømme skal igennem et afsluttende lægetjek før sit skifte til Inter.

Yann Bisseck ankommet i Milano
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Yann Aurel Bisseck er med al sandsynlighed snart fortid i AGF.

I efterhånden lang tid har den 22-årige AGF-stopper været meldt tæt på et skifte til den italienske storklub Inter – et rygte som AGF officielt kunne bekræfte som værende sandt forrige mandag i en fondbørsmeddelelse.

Og nu tyder noget på, at det blot er de sidste transfer-krampetrækninger, der mangler, før skiftet kan blive offentliggjort.

I hvert fald er Yann Bisseck nu landet i Milano, hvor han skal gennemgå sit obligatoriske lægetjek.

Det bekræfter flere italienske medier mandag aften – heriblandt den normalt troværdige transferjournalist Gianluca Di Marzio og avisen Corriere dello Sport.

Samtidig florerer flere videoer af Yann Bissecks ankomst i Milano også på de sociale medier, hvor Bisseck blandt andet kan høres udtrykke sin glæde for at være ankommet.

– Jeg er klar og glad for at være her, siger Bisseck blandt andet i videoen, som kan ses nederst i artiklen.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Meldingerne går på, at Inter har aktiveret Yann Bissecks frikøbsklausul, som lyder på 52 millioner kroner, hvilket AGF også bekræftede i fodbørsmeddelelsen mandag.

Samtidig forlyder det, at Bisseck har sikret sig en kontrakt med Inter, som løber frem til sommeren 2028, mens 90min tidligere har kunnet berette, at Bisseck har takket ja til en løn, der lyder på omkring 800.000 euro per sæson – svarende til små 6 millioner kroner om året.

Yann Bisseck står i alt noteret for 68 kampe i AGF-trøjen. Her er det blevet til seks mål og tre assists.

Nedenfor ses optagelser af Bisseck fra lufthavnen i Milano, som Daniele Mari, der er journalist ved Inter-fanmediet FC Inter 1908, står bag.

Nyt stadion i Aarhus blandt de nominerede ved verdens største arkitekturfestival

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P