Bundesligaen

Union Berlin udlejer andenmålmand – Jakob Busk rykker op i hierarkiet

Union Berlin udlejer andemålmand Lennart Grill til VfL Osnbabrück, og det kan give plads til danske Jakob Busk.

Union Berlin udlejer andemålmand Lennart Grill til oprykkerne fra Osnbabrück, det kan give plads til danske Jakob Busk.
Foto: FC Union Berlin

I sidste sæson blev det til lige præcis nul kampe for danske Jakob Busk i Union Berlin.

Nu kan der dog være bedre tider på vej for den 29-årige danske målmand.

Umiddelbart ser Busk nemlig ud til at rykke en plads frem i målmandshierarkiet, efter Union Berlin mandag har udlejet den forgangne sæsons andenmålmand, Lennart Grill, til oprykkerne til 2. Bundesligaen – VfL Osnabrück.

Frederik Rönnows plads i Union-målet er der næppe nogen, der kommer til at røre ved, men når Union Berlin for første gang i klubbens historie i den kommende sæson skal spille Champions League, bliver der kampe nok for den danske målmand.

Jakob Busk var i 2022-23-sæsonen tredjevalg på målmandsposten i Berlin, og kun i de kampe, hvor hans danske landsmand sad ude med en skade, var han med på bænken som backup til Lennart Grill.

Jakob Busk har ikke spillet en betydende kamp for Union Berlin siden den 17. april 2018.

Alligevel forlængede han sidste sommer sin kontrakt med klubben, så den nu løber til sommeren 2024.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P